Om Mig

Min lange historie tager sin begyndelse for mange år siden. Da Zeus ville måle hvor stort hans rige var, lod han to ørne flyve hver sin vej, til øst og vest. De mødtes således ved Delphi og det blev dermed verdens midtpunkt. Oraklet blev derfor placeret her. Her stod også stenen Omfalos Der indikerede verdens navle, eller verdens midtpunkt. Delphi har været et helligt sted fra så langt tilbage som til mykensk tid (ca. 2600-1100 f. Kr.). I det 2. årtusinde f. Kr. dyrkede man moderjord Gaia. Da de doriske stammer, omkring år 1100 f.Kr. kom til Delfi tog de guden Apollon med sig og det siges at: Da Apollon steg ned fra olympen, søgte han efter et orakel der kunne fungere som bindeled mellem den guddommelige verden og menneskene. Han kom til Delfi hvor det store slangeuhyre Python, der var barn af Gaia, herskede. Stedet hed på det tidspunkt faktisk Pytho. Apollon dræbte uhyret og dømte det til at rådne til evig tid. Dette så dorerne som et tegn på at med Python døde kaos og kosmos opstod. Således erobrede Apollon templet fra Gaia. Han rejste et tempel af løv og talte gennem løvets raslen til folk der søgte råd, men efter nogen tid tav løvets laurbærblade og Apollon valgte mig, som han talte gennem til folket. Pythia er mit navn. Det henviser ganske rigtigt til Python som Apollon slog ihjel., men de kalder mig også den delfiske præstinde. Efterhånden som tiden gik, byggede menneskene et tempel af sten på Delfi højen. Det blev et centralt sted for rådgivning gennem hele Hellas og de lande, der lå rundt om. Folk, kongelige og mindre kongelige, rejste hertil, for at spørge om råd til både politiske og samfundsrelaterende spørgsmål, samt de mere personlige. 
Cirka en gang om måneden finder ritualet sted, hertil er der meget der skal forberedes. Mine endelige svar kommer jeg med når jeg stiger op på min trefod, som ligger i midten af templet, dybest inde. Her har jeg mine præster og skriftkloge til at tyde de ord jeg ytrer når Apollon taler gennem mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar